En dag i London, før turen tilbage til Hogwarts

Den utætte kedel, et meget velkendt sted. Gregory husker det som var det i går han første gang trådte ind i denne lille charmerende troldmands pup. Den velkendte duft af ingefærøl, piberøg og de gamle møbler. De ældre magikere brugte stedet som et tilflugtsted, hvor de kunne drikke og snakke sammen med de andre stamkunder, mens de andre hellere ville sidde alene og nyde stedet. Der kom mange forskellige typer her inde, nogle gik bare igennem for at komme ind på diagonal stræde. Gregory sad oppe ved baren, han havde fået sig et glas ingefærøl og lige som han husker den var den lige så bitter som da han var lille. Han var ikke den der drak mest ingefærøl, men han prøvede det i ny og næ, bare for at se om hans smagsløg havde ændret sig, og at han pludselig kunne lide det. Ildwhisky var nu en helt anden sag, det nød han at få inde på den utætte kedel, derfor bestilte han altid et glas, som han nu sad og snusede til, duften af ildwhisky var stærk og vidunderlig, efter Gregorys smag.
Det havde været ferie så Gregory havde været hjemme og besøge familien, de var altid så glade for at se ham når han kom forbi. Hans tasker med tøj, bøger og andre ting han havde pakket stod nede for fødderne af ham, han var klar til at hoppe på toget, men det kørte ikke før end om nogle timer, så han ville bruge tiden her, med mindre han stødte på en som han kendte.

Valerie trådte ind ad døren til Den Utætte Kedel, og kastede et blik rundt om sig.
Her var altid propfyldt med mennesker, og det var forståeligt; dette værtshus var nok også det bedste sted, som Valerie kendte til. Hun gik op til baren, lænede sig ind over bordet. "En ingefærøl, tak," sagde hun, med sin blide stemme og med et enkelt blik på damen, der stod bag disken.
Hun nåede kun lige at vende sig om, før hun fik øje på Gregory et par pladser væk fra hende selv, så hun tog chancen og rykkede tættere på ham. "Goddag, professor Archibald." Hun smilede til ham.

Gregory hørte ordren "en ingefærøl, tak!" og så derefter at kvinden som havde givet den ordre var Valerie. Han smilede en smule og sagde "goddag professor Deveron, du kan få min ingefærøl, jeg gør altid den fejl at købe en, men jeg kan simpelthen ikke lide dem!" han grinede med en ru og dyb rungen. Han tog et sip af sin ildwhisky og smilede skævt til hende "er du også taget her ned for at få tiden til at gå, inden toget til Hogwarts går?" spurgte han og lagde sin albue og arm på bordet og lod vægten af hans krop ligge derpå.

Hun satte sig op på barstolen og så på ham med et svagt smil, men hendes ingefærøl kom i samme øjeblik han nævnte det. "Åh, pokkers. Nå, jeg tager vel ikke skade af to," sagde hun og lo selv en smule. Hun betragtede ham med sine grøn/brune øjne og lyttede til, hvad han havde at sige.
"Ja, jeg elsker det her sted. Her er simpelthen fantastisk, selvom der render et par fulde troldmænd rundt," tilføjede hun med en lidt lavere stemme, da en mand i det samme kom forbi med en balance der var lig nul.
Hun kørte kort hånden gennem sit brune hår og tog en tår af sin ingefærøl. "Så... Hvordan har du det? Har du haft en god ferie?"

Gregory smilede sit velkendte smil, hvor man kunne se hans skarpe hjørnetænder, som han ofte blev drillet en smule med, fordi de lignede vampyr tænder, dog var det ikke tilfældet, det var nok fordi hans animagus var en hund. Han havde nogle dybe blå øjne der altid havde en glød af venlighed og glæde i dem. "måske ender det med du bliver fuld, hvis du får for mange af de der!" han pegede på ingefær øllen, men grinede derefter for at indikere at det var for sjov. Han vidste ikke hvor mange der skulle til, når han drak, var det altid Ildwhisky. Han så på en af de mænd som hun kiggede på og sagde "det er lidt trist, når det er midt på dagen!" han rystede på hovedet og så på hende igen og svarede "jamen jeg har det super, det er altid godt med ferie, de gamle er blevet mere gamle, men sådan går det jo!" han tog en slurk af sit glas og spurgte "hvad med dig?"

Hun betragtede ham. Hun havde vist altid haft et ømt punkt for Gregory, for han kunne redde hele hendes dag ved bare at være til stede. Han havde en form for charme, som lyste et helt rum op.
"Tjo, stille og roligt. Jeg har været på rejse rundt i Asien med nogle andre magikere. Det var virkelig spændende. Vidste du, at asiatere er meget sippede med deres spisevaner?"
Hun smilede stille til sin kollega og tog endnu en tår.

"Asien" sagde han med en nysgerrig stemme og hørte hende tale ud, han havde ikke selv været i asien, men af hvad han havde hørt kunne de finde på at spise en masse tin, som de fandt mærkelige. Han rynkede øjenbrynene og spurgte mens han bevægede på håndledet, så glasset fik indholdet til at køre rundt "spiser de ikke meget bizare ting i asien, altså, de er da ikke så sippet med hvad de spiser i forhold til vores madvaner, som er ko, svin, kylling, kartofler og sådan nogle godt gammeldags mad?" Han lagde hovedet lidt på skrå og ventede hendes svar, det var lidt spændende, han havde ikke været så meget ude og rejse, han havde været i Australien, Grækenland og andre lande for at finde spændende dyr, som de ikke havde i England, Irland eller Skotland.

Hun bevægede sig lidt i stolen og tænkte.
"Jo. Mange af landene sælger for eksempel skorpion som snack," sagde hun og skar en væmmende grimasse. "Eller melorme. Andetunger er også ret populært..."
Man kunne se at hun fik det helt dårligt bare ved tanken og kørte en hånd gennem sit hår, vendte så blikket mod ham igen. "Jeg glæder mig til det nye år. Forhåbentlig bliver det et af de uforglemmelige," sagde hun stille og så ham i øjnene.

"jeg har hørt de også er meget glade for tang, som en af de der snaks i Thailand!" sagde han og kom med et enkelt heh. Han rystede på hovedet og var sikker på at det ikke var noget han skulle nyde af. Han kløede sig på øjenbrynet og sagde "ja det er altid spændende med et nyt år, sidste år sagde mig ikke så meget, det kan være dette år bliver meget bedre!" Han så på hende og sendte hende et afslappet smil. "har du fundet nogle nye magiske planter som du vil vise dine elever, mens du var i Asien, de er vidst kendt for de der ting!" Spurgte han nysgerrigt, han vidste jo godt at hun var botanik læreren, de var begge på ude arealerne så de stødte jo på hinanden ret tit.

Hun smilede stort, da han sagde det. "Ja! En helt fantastisk mugglerplante.. Jeg ved ikke, hvad den hedder, men den er så fantastisk. Desuden er deres kirsebærtræer så flotte og velplejede, at jeg bliver helt skamfuld når jeg tænker på Vestens kirsebærtræer." Hun pustede en lok af sit blonde hår væk fra sit ansigt og tog endnu en tår af sin ingefærøl, rettede sig lidt op. Hendes intense øjne studerede ham en smule, og hendes lange øjenvipper kastede skygger over hendes kindben. "Generelt bruger asiaterne bare meget tid på at passe deres planter..."
Hun så sig lidt omkring med et suk, betragtede de andre troldmænd en smule.

"ja asien er meget påpasselig med deres planter, men du skulle se nogle af de botaniske haver nede i Syd-England er også virkelig smukke, der er et bestemt sted, som jeg besøgte da jeg var 18 det er lang tid siden og jeg kan ikke huske hvor det helt ligger, men det var en studietur jeg var på, da jeg tog en muggler uddannelse efter Hogwarts. Jeg har også været i skandinaviske lande hvor nogle områder var virkelig smukke!" forklarede han med stor glæde i stemmen. Hans uddannelse havde været ret bred, selvom det handlede om at uddanne sig som dyrepasser, tog hans uddannelse ham på må og få imens. "kirsebærtræer er et af mine yndlingstræer, de er virkelig smukke!" sagde han med et smil mens han så på hende og sagde "ligesom dig!" Han bed sig en smule i underlæben og smilede skævt til hende.

Hun smilede af hans kommentar, så lidt ned. Han havde lige sagt at hun var smuk, hun havde næsten troet at hun havde hørt forkert, men nej..
Hun så op på ham med et funklende blik. "Tak, Greg."
Hun satte en tot hår bag øret, måtte lige komme sig over at han havde givet hende et kompliment, det havde hun ikke forventet. Men hun var utroligt glad for det.
"Så... Hende mugglerpigen du havde noget kørende med på et tidspunkt...? Er I stadig.. Du ved." Hun vidste, at han havde været sammen med en mugglerpige tidligere, men hun havde ikke interesseret sig for det. Havde hun været misundelig på den pige?

Han smilede og så ned på sin drink og sagde "Melinda Jameson" han tyggede kæberne sammen en enkelt gang og sagde "jeg blev nød til at fjerne alt vi havde sammen, den dag jeg fandt ud af hun havde haft en affære, jeg havde åbnet mig helt op for hende, jeg troede vi kunne have det samme som min mor og far havde, men nej!" Han så stadig på glasset og efter noget tid tog han det sidste i glasset, hvilket var en god stor mundfuld. Han satte glasset på bordet, så på Valerie og sagde "så nej, det sluttede for 6 måneder siden!" Han trak mundvigene op i et hurtigt smil og holdte blikket på hende i noget tid, inden han vinkede til bartenderen for et nyt glas med Ildwhisky. Han var ikke helt kommet sig over tabet endnu, og da hun var muggler måtte hun ikke vide noget om magiverdenen, med mindre de havde et forhold, så han blev nød til at slette alt, selv alle hendes minder om ham.

Hun var chokeret. Havde Melinda bedraget ham? Hun havde mere end lyst til at råbe af det pigebarn, der havde opgivet en så fantastisk person som Greg. "Det er jeg ked af, Greg," sagde hun og lagde sin hånd på hans, klemte den forsigtigt. "Jeg ved hvordan du har det. Men hey, hun fortjener dig ikke. Du skal nok finde den helt rigtige."
Hun talte lavt og indtrængende, prøvede virkelig at opmuntre ham. Og så skævede hun til hans nye ildwhisky, som han var begyndt at få ret mange af efterhånden...
"Hør, du skal nok ikke have mere at drikke. Det løser ingenting."
Det første var mest ment til bartenderen, der nikkede forstående.

"det er 6 måneder siden, jeg drikker ikke på grund af hende, jeg sover bare bedst i toget når jeg har fået noget at drikke!" sagde han og grinede til hende, det var sandt, fik han nogle glas så sov han dejlig fredeligt selvom toget var fyldt med snak fra alle eleverne der kom tilbage fra ferien. Han så på hendes hånd som lå på hans. Hun havde bløde hænder, meget fine, på trods af at hun havde dem begravet i jord hver dag. Han smilede og spurgte "hvad med dig?" han kendte ikke til nogle af de andre læres privatliv, han holdte sig mest for sig selv på slottet, ikke fordi han ikke havde venner, han var bare optaget af sit arbejde, hvilket tog meget af hans tid, dyrene passede ikke sig selv, selvom skolen havde 2 ansat til at passe dyrene kunne han godt lide at være ude ved dem og sørge for det hele gik godt med dem.

Hun fjernede langsomt sin hånd fra hans, rømmede sig en smule...
"Tjo, jeg har ikke nogen. Mest af alt fordi, jeg ikke følte at jeg havde tid som professor på Hogwarts. Men det kan der selvfølgelig ændres på," sagde hun, med det sidste sagt meget hurtigt. Hun ville ikke have ham til at tro, at hun havde for travlt til ham, så at sige. Hun drak det sidste af sin ingefærøl og bed sig i læben. "Men det er nu ikke fordi, jeg ikke har tænkt på kærligheden. Mænd vil for det meste bare.. Jah.. Have en magisk nat, og så er det dét. Jeg er bare blevet træt af at blive behandlet som et redskab for mænds tørst efter det kvindelige køn. Derfor har jeg ikke rigtigt taget nogen i betragtning i lang tid."

Gregory smilede charmerende og sagde "det var også svært at være sammen med en muggler, især når jeg arbejder på hogwarts, vi havde planer om at vi skulle købe et hus i hogsmeade så vi kunne være sammen mere, men ja, det blev ikke til noget!" Han så undersøgende på hende og sagde lettere analyserende "du er meget smuk, langt smukkere end gennemsnittet, jeg har ikke rigtig lagt mærke til det tidligere, men.. det er som om din hud har en glød!" Han lagde hovedet på skrå og betragtede hende. "jeg kan forstå hvorfor nogle mænd kun ser det, men du er langt mere end bare smuk, du er også klog og du er godt selvskab!" sagde han og smilede. Han tog en slurk af sit nye glas og sagde "Jeg er ikke som alle mænd, det er der nok mange der siger, men det er sandt fra mine læber, jeg ønsker ikke kun magiske nætter, jeg ønsker et magisk liv!" han grinede en smule og så hende i øjnene med et smil.

Hun var fuldkommen fortryllet af ham; hans smil, hans blik, hans stemme..
Hun tog sig sammen og sendte ham et blændende smil. "Tja. Jeg er halv Willie, så det er sikkert derfor. Men du er ikke den eneste der siger det. Tak for komplimentet alligevel, det betyder meget. Især når du siger det."
Det var sandt. Hun vidste, at Gregory ikke smed om sig med komplimenter, og derfor var det endnu mere specielt at blive kaldt noget pænt af ham. Det ville hun ikke glemme.. "Jeg vil også have et magisk liv," sagde hun drømmende. "Jeg er dybt ligeglad med om det så er med en muggler, en halvblod eller en fuldblodstroldmand."
Hun rykkede lidt på sig i stolen. Hm, hvad var klokken egentlig? Nå, der var alligevel noget tid til at Hogwartsekspressen gik... "Lov mig at vi kommer til at snakke mere sammen i løbet af året," sagde hun med en blid stemme.

"Halv wilie!" sagde han fascineret, han havde aldrig mødt en med så nære blodlinje til en wilie "så kan jeg godt forstå du ikke har gode erfaringer når det gælder mænd!" sagde han med et grin, han burde egentlig selv have set det, hun var ekstrem smuk, men udseendet var ikke det han gik mest op i, han havde brug for en som kunne få ham til at smile og havde samme passion som han, en passion for viden.
Han smilede og sagde "du ved hvor du kan finde mig og jeg ved hvor jeg kan finde dig!" Han drak resten i sit glas og strakte sig. Han rejste sig op og spurgte "vil du være med til at gå over til toget? tror det er her om en times tid, jeg kan godt lide at være der noget tid før, for at sikre det hele går som det skal med alle eleverne!" Han kunne godt lide at snakke med hende så det ville være dejligt hvis hun ville gå med.

Hun smilede skævt. "Du har nok ret. Min mor har også fortalt mig hvordan det er at være helt Wilie.. Det må være overvældende," sagde hun blot.
Hun smilede til ham, da han spurgte hende om de skulle gå. "Med glæde, kære Gregory."
De rejste sig op og tog deres bagage. Men de gik, skævede hun til ham en gang imellem. "Fik I styr på den varulv inden sommerferien? Jeg måtte jo tage afsted lidt før, men... Jeg håber, I fik ordnet det."
Hun havde et bekymret blik og virkede som om hun havde tænkt meget på det, tænkt meget på elevernes sikkerhed generelt... Hun holdt utrolig meget af dem, og hun havde på fornemmelsen at hun også ville holde af de nye.

Gregory grinede og sagde "det viste sig at være en far til en af eleverne, moderen hun havde ikke ladet ham se ham siden han var lille på grund af han var varulv, så han havde besluttet sig for at finde ham selv!" Han kløede sig en smule i håret og sagde "da det var fuldmånen var væk og vi havde fundet ham forklarede han det hele, han fik én dag med drengen, men så måtte han tage et andet sted hen, vi kan ikke have en varulv i nærheden af skolen, det er alt for farligt!"
Han var glad for at togstationen ikke var særlig langt væk, det gjorde at man bare kunne gå, han brød sig ikke om muggler transportmidler, for mange mennesker. Han så på Valerie og spurgte "skal vi dele vogn?" han smilede drillende til hende, fordi han spurgte hende om noget, de fleste elever spurgte hinanden om når de gik på hogwarts.

Hun løftede et øjenbryn. "Wow... Hvilket drama det må have været," mumlede hun og slæbte afsted med sin rullekuffert. Hun lo dog hjerteligt, da hun hørte hans næste spørgsmål; straks følte hun sig som et barn igen, og minderne væltede frem i hendes erindring, og hun huskede da også dengang hvor Gregory havde været 3. års elev og hun selv havde været 1. års elev, og hvor han havde hjulpet hende med at bære sin tunge bagage op på toget. De havde ikke snakket vildt meget siden da, men han havde altid holdt hånden over hende.
"Hmmmm, jeg må lige tænke over det," sagde hun og så oprigtigt ud som om, hun ledte sit hoved igennem for aftaler. "Jep! Jeg er vist ledig."
Hun sendte ham et diskret smil og et drillende blik, mens de gik gennem den travle London.

Han grinede og sagde "et kæmpe drama og moderen blev også gevaldig sur, men der var ingen af eleverne der kom til skade, denne omgang!" det var ikke første gang der havde luret farer i skoven omkring skolen, og varulve var der desværre nogle gange en del af. Gregs taste var ikke så forfærdelig stor, det var bare en almindelig muggler sportstaske, han havde ikke brug for så mange ting i sin ferie. Han havde svunget tasken over skulderen og så på Valerie med et smil "den er ikke for tung din kuffert vel?" han var altid meget hjælpsom. Han grinede en smule over hendes svar til hans spørgsmål om at dele vogn og sagde "jamen så ser det ud til vores samtale kan udvikle sig meget, fra London til Skotland kan man nå at snakke om meget!" han smilede til hende mens de bevægede sig gennem en flok mugglere.

Hun lo en smule, bed sig i læben. "Tja... Jeg vil i hvert fald nyde dit selskab."
Hun så på ham med et helt særligt glimt i øjet og gik videre, indtil de nåede togstationen. De gik sammen hen til perron 9 3/4; snart ville perronen blive helt fyldt med nye, såvel som gamle elever.
De gik med lethed gennem den tykke mur og forsvandt ind i en helt anden verden; deres verden.
"Det er helt en lettelse at være tilbage her," sagde hun med et lille smil og tog sig god tid til at se sig omkring... Den smukke, men gamle Hogwartsexpress, omgivelserne, der udstrålede magi og alt andet overnaturligt.

Han smilede mens han så sig omkring, der var en forfriskende duft af damptoget, det var dejligt at se den gamle maskine igen. Der var ikke mange mennesker på perronen endnu, toget ville først gå om en time, men det var allerede på sin velkendte plads "lad os gå ind med vores beggage så vi kan stå og hjælpe de nye, når de kommer, der er sikkert nogle der har pakket en for tung taske!" Han gik op til en af de forreste vogne, og gik ind med sin taske i hånden. Han vendte sig om og spurgte "skal jeg tage din?" han så på hendes kuffert og smilede til hende, med sit sædvanlige venlige smil.